I weekenden er det
dejligt at bruge lidt ekstra tid sammen om måltidet. Dessert skal der også til,
og i denne uge foreslår vi en klassisk chokolademousse, som både store og små
holder af.
Kalvekotelet med bagt selleri, nødder og
ostebagte kartofler
4 personer. Arbejdstid:
40 min. Stege/kogetid: ca. 45 min.
#
4 kalvekoteletter eller
ungkvægbøffer
15 g smør
1 spsk olie
salt og friskkværnet
peber
Selleri og ostebagt
kartoffel:
1 knoldselleri
4 mellemstore
bagekartofler
100 g fast
komælksost
50 g hasselnøddekerner
1 bundt bredbladet
persille
1 spsk ekstra olie
Tilbehør:
bredbladet persille
og citron
*
Skrub eller skræl
sellerien, og skær den i mindre stykker.
Læg dem på bagepapir
i et ovnfast fad.
Skrub eller skræl
kartoflerne, og skær dem i halve på langs.
Læg dem på en
bageplade med bagepapir.
Bag selleri og
kartofler møre i ovnen ved 175 °C i ca. 45 min.
Drys revet ost på
kartoflerne, og lad den smelte.
Hak hasselnødder og
persille fint, bland med olie, og dryp det over sellerien.
Dup koteletterne med
køkkenrulle.
Varm smør og olie på
en varm pande, til det er nøddebrunt.
Brun kødet hurtigt
på begge sider.
Krydr med salt og
peber.
Skru ned til middel
varme, og steg koteletterne færdige i 2-4 min. på hver side afhængigt af, om de
skal være rosa eller gennemstegte.
Server koteletterne
med ovnbagt selleri, kartofler og citronbåde.
Drys med persille.
Chokolademousse med blåbær
4 personer. Arbejdstid:
20 min. Hviletid: 1 time.
#
150 g mørk chokolade
3 æg
25 g sukker
2½ dl piskefløde
100 g blåbær (evt.
optøede)
2-3 spsk sukker
Pynt: kakaonibs
eller hakket mørk chokolade
*
Smelt chokoladen i
en skål over vandbad.
Del æggene i blommer
og hvider.
Rør æggeblommerne
sammen med den smeltede chokolade.
Pisk æggehviderne
stive med sukker, og vend dem i chokoladeblandingen.
Pisk fløden til
blødt skum, og vend den forsigtigt i blandingen.
Fordel chokolademoussen
i portionsglas, og lad den stivne i køleskab i mindst 1 time.
Bland blåbær med
sukker, og drys dem på mousserne sammen med kakaonibs eller hakket chokolade.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin