Tilsætningsstoffer (additiver): stoffer som tilsættes
fødevarer med henblik på at bibringe disse nye egenskaber el. forstærke
allerede tilstedeværende i henseende til bl.a. farve, konsistens, holdbarhed, smag
og smagsforstærkning. I EU skal additiver være tildelt et såkaldt E-nummer
for lovligt at kunne tilsættes fødevarer.
Derfor har Fødevarestyrelsen anbefalet, at man begrænser sit
indtag af kødpålæg til kun ét stykke om dagen, så en madpakke til børnene kan
hurtigt udvikle sig til en kræftrisiko på sigt.
»Vi synes, at rullepølsen skal være lyserød, og den farve
giver nitrit. Men det forarbejdede kød er i klassifikation ét i forhold til
kræftrisiko. Vi er dermed så sikre, vi kan være på, at der er en sammenhæng med
kræft«
Flere farlige stoffer
tilladt
Men nitrit er ikke det eneste problematiske stof, der er tilladt i vores
mad. Der er faktisk også tilladt hormonforstyrrende stoffer i fødevarer. Nemlig
stofferne BHA og BHT, som ifølge Forbrugerrådet Tænk er tilsat i 75 procent af
det tyggegummi, der markedsføres til børn.
»Det er et meget dårligt undersøgt stof, men BHA har vist
sig at have en østrogenforstyrrende effekt, og rotteforsøg har vist, at det gav
cancer«
Her findes de farligste stoffer
i vores fødevarer
Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at være årsag
til, at flere danske drenge fødes med misdannede kønsorganer, at piger får
menstruation tidligere, og at både kvinder og mænd har lavere fertilitet.
Danske forskere har advaret politikerne i en høring i Folketinget om, at
grænseværdierne på disse stoffer er alt for høje.
»På baggrund af det mener vi, at EFSA’s grænseværdier ikke
er lave nok til at beskytte mod de hormonforstyrrende effekter«.
EFSA er EU’s agentur, som fastsætter grænseværdierne for
tilsætningsstoffer i fødevarer.
Fødevarer giver
allergi
En tredje gruppe af problematiske e-numre er dem, der kan udløse allergiske
anfald. Her kan blandt andet nævnes sulfitter, der er tilsat vin for at
forlænge holdbarheden. Det er især skadeligt for personer, der har astma.
»Hvis du har astma i forvejen, er der nogle, der oplever, at
de får astmasymptomer, og at det forværrer deres astma«.
Også konserveringsmidlet sorbinsyre, der tilsættes i blandt
andet pølser, slik og syltetøj, og farvestoffet carminer kan udløse allergi.
Det kan give symptomer som udslæt, kløe og i værste fald allergisk chok. Derfor
er rådet til allergikere, at de skal holde rigtig godt øje med
varedeklarationerne og sætte sig ind i, hvilke e-numre der kan medføre reaktionerne.
Derfor er de tilladt
De mest skadelige stoffer er tilladt, fordi industrien har alt for stor
indflydelse på politikerne i EU.
»I EU har kødlobbyen sikret sig, at europæiske produkter må
tilsættes nitrit, selvom vi ved, at det er kræftfremkaldende, og selvom det
overhovedet ikke er nødvendigt.«
Der er fastsat grænseværdier for stofferne, men det er ikke
tilstrækkeligt, eksempelvis hvad angår nitrit.
Den danske regering har flere gange udtalt, at det er godt,
at der er fælles regler i EU, og at man ikke kan eller vil gå enegang ved at
have speciallovgivning i Danmark, fordi vi jo stadig vil importere varer fra
andre lande. Og Fødevarestyrelsen kan helt stå inde for de tilsætningsstoffer,
der er tilladt i dag.
»Alle tilsætningsstoffer, der i dag er godkendt, fremgår af
EU-listen over tilsætningsstoffer, som er at betragte som en positivliste«.
Derfor må du kun
spise ét stykke kødpålæg om dagen
Der er netop er fastsat grænseværdier, så det daglige indtag
af de skadelige stoffer ikke bliver alt for stort.
»I forbindelse med risikovurderingen af tilsætningsstoffer
fastsættes en grænse for acceptabelt dagligt indtag for hvert stof, medmindre
stoffet er sundhedsmæssigt helt uproblematisk.«
Der er nogle tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer, men
langt færre end i konventionelle. Og i økologisk pålæg er der ikke tilsat
nitrit i Danmark. Alligevel har der aldrig været udbrud af pølseforgiftning ved
indtag af økologisk pålæg, selvom industrien argumenterer for at tilsætte det
på grund af risiko for pølseforgiftning.