Den europæiske ål (Anguilla anguilla), også blot kaldet ålen,
tilhører gruppen af ålefisk Anguilliformes, der kendetegnes ved en slank
slangelignende form og små brystfinner. Den er én blandt 18 arter i familien Anguillidae.
Ålen er katadrom, det vil sige at den udklækkes i saltvand, lever det meste af
sit liv i ferskvand og vandrer tilbage til saltvand for at gyde. Normalt når
voksne ål en størrelse på 60-80 cm, men i særlige tilfælde kan de nå op til 150
cm. Den findes i vandløb, floder og søer langs Europas og Nordafrikas kyster.
Her ses de mørke, lange og glatte ål.
Livscyklus
Den europæiske ål har en særpræget livscyklus. Den migrerer
omkring 6000 km fra dens gydesteder i Sargassohavet syd for Bermuda-øerne til
dens levesteder i Europa og Nordafrika. Livscyklussen har seks stadier: Æg,
larver (leptocephali), glasål, gulål, blankål og gydeål.
Livscyklus for den europæiske ål
Æggene klækkes og larverne kaldes for Blommesæklarver, da
blommen stadig er deres næringskilde. Når blommesæklarverne selv begynder at
indtage føde, går de til Larvestadiet. Larverne betegnes Leptocephali, da man
tidligere troede, det var en selvstændig art ved navn leptocephalus
brevirostris. Leptocephali er transparente (gennemskinnelige) og har form som
et pileblad. Alt tyder på, at de indtager næring fra plankton, men det er ikke
bevist. Larverne driver med Golfstrømmen og den nordatlantiske strøm til
Europas og Nordafrikas kyster, hvor de forlader deres pelagiske eksistens og
søger op i vandløb og floder.
Driften tager mellem 1-2 år og når en længde på cirka 75
millimeter. Her overgår de fra larver til Glasål, der stadig er transparente,
men deres pigmentering udvikles så småt. De første tegn på knoglestruktur
bliver synlig. Ålene ændrer i dette stadium fødevalg til at omfatte små
insektlarver og orme. Glasålen er yderst lysfølsom på grund af dens manglende
pigmentering. Glasålen bliver til Gulål. Den lever som gulål i 6-16 år, det vil
sige det meste af livet. I det stadium lever den af insekter, orme, bløddyr og
mindre fisk. Det er vigtigt for den at lagre store fedtreserver, da den ved
overgang til Blankål påbegynder rejsen mod Sargassohavet og mister evnen til at
spise og således ikke indtager føde undervejs. Blankålstadiet er interessant,
da ålen gennemgår markante fysiologiske ændringer.
Ud over at stoppe sit fødeindtag begynder den udviklingen af
reproduktion og evnen til at vandre fra ferskvand til saltvand. Når fisk
udsættes for et sådant skift, skal de ved hjælp af interne mekanismer
afbalancere saltet i deres organisme. Det gør ålen ved osmoregulering. Det
sidste stadium i den europæiske åls livscyklus er Gydeål. Det er i dette
stadium, ålene når deres gydepladser i Sargassohavet. Det er ikke
veldokumenteret, da vi mister sporet af ålene under deres tur til hertil.
Bestemmelse af
gydepladser
Der er forsket intensivt i de tidlige stadier af ålens liv,
men et eksakt gydested er endnu ikke bestemt. Det er på baggrund af den danske
havbiolog Johannes Schmidts opdagelser tidligt i 1900-tallet alment accepteret,
at han kom tæt på gydestedet. Johannes Schmidt sejlede med skibet Dana i Atlanterhavet
og indfangede ’’Leptocephali’’. Han kunne ud fra størrelsen på larverne få en
idé om, hvornår han var tæt på ålens gydested. Hans observationer førte ham til
Sargassohavet. Yderligere undersøgelser har bekræftet, at det er det tætteste,
vi er kommet på larver, der stadig har rester fra blommen på sig.
Akvakultur
Opdræt af den europæiske ål i akvakultur startede for ca. 30
år siden. Ålefarmere indfanger og anvender glasål, da de af flere grunde giver
det mest effektive resultat. Næsten alle indfangede ål tager under de rigtige
omstændigheder føde til sig umiddelbart efter anbringelse i fangenskab.
Føden er typisk børsteorme eller torskerogn. Glasål har en
høj adaptionsevne. Det udnyttes til gradvist at udskifte den primære fødekilde
med kunstigt foder. Det kan være foderpiller med megen energi. Glasål i
akvakultur har også den fordel, at de generelt bærer færre parasitter og
sygdomme end ål i mere udviklede stadier. Derudover kan de leve på meget lidt
plads. Der går omkring 2,5 kg glasål til opdræt af 1 ton voksne gulål i den
europæiske akvakultur. Et kilo glasål er mellem 2800 og 3300 individer.
I 2008 blev der fanget omkring 150 tons glasål over hele
Europa, hvoraf ca. 100 tons gik til akvakultur og resten til konsumering eller
genudsætning (Nielsen, 2008). Et problem for akvakulturen er, at den europæiske
ål ikke gyder i fangenskab, og derfor må ål fanges til akvakultur. Da der endnu
ikke er fundet æg fra den europæiske ål i naturen, indfanger man glasål og
opdrætter dem.
Bevaringsstatus
Videnskaben har siden 1960'erne rapporteret en dramatisk
tilbagegang af europæiske ål, og arten er nu kritisk truet og på IUCNs rødliste.
Rekrutteringen af glasål har været nedadgående siden 1980, og bestanden er i
dag nok 95-99 % mindre end før 1980. Tilbagegangen kan skyldes en lang
række årsager: fiskeri, ødelæggelse og blokering af habitater,
klimaforandringer og parasitter.
Fiskeri af ål foregår i et sådant omfang, at International
Council for the Exploration of the Sea (ICES) har bedømt det som uholdbart.
Derudover er svømmeblæreparasitten Anguillicola crassus
blevet påført den europæiske ål fra Japan [4] gennem menneskelig aktivitet. A.
crassus, der er ufarlig for den japanske ål, Anguilla japonica, hæmmer
funktionen af den inficerede åls svømmeblære og kan resultere i massedød hos
den europæiske ål.
Det er ikke længere tilladt at bruge ålejern, også kaldet
lyster, til fangst af ål.
Lovgivning
I 2007 udfærdigede Den Europæiske Union en samling
regulativer, der kræver, at medlemslandene opstiller en aktiv plan for bevaring
af ålen. Hovedmålet var at mindske menneskeskabte miljøpåvirkninger i dens
levesteder, overfiskeri m.m. Unionen tilstræber, at opnå en migration på mindst
40 % af, hvad det estimerede antal var før populationens nedgang. Antal
individer, der når fra vandløbene og tilbage i havet, skal forhøjes. På den
måde er håbet, at stoppe den negative tendens, hvor rekrutteringen af glasål er
faldende, grundet mindsket blankåls-migration. Danmark og EU's andre
medlemslande har udarbejdet en genopretningsplan for den europæiske ål. Målet
er at øge mængden af blankål der søger fra ferskvand mod Sargassohavet for at
gyde. Den 1. juli 2009 blev der gennemført en række stramninger på området
inden for erhvervsfiskeri af ål. Siden den 31. december 2012 har det bl.a.
resulteret i:
• Reducering af kommercielt fiskeri
• Begrænsning af fritidsfiskeri
• Genudsætnings-foranstaltninger
• Strukturelle tiltag der forbedrer levestederne i floderne
og gør det lettere for ålen at passere, samt andre miljømæssige tiltag
• Transport af blankål til steder hvorfra de frit kan svømme
til Sargassohavet
• Midlertidige ophold i turbiner i vandkraftværker
Ålen er helt i særklasse. Den har en forsvarsmekanisme og
overlevelsesinstinkt som overgår de fleste fisk.
Ålen trækker flere tusinde kilometer, dens blod er giftigt –
og den kan blive lige så gammel som mennesker.
Et af
havets mysterier!
De fleste kender udtrykket glat som en ål. Men hvad er ålen egentlig for en
størrelse og hvad er det som gør den til et af havets store mysterier? Den
slangelignende fisk som vi i Danmark ynder at spise, modsat flere af vores
nordiske naboer. De afholder sig fra det, blandt andet på grund af ålens ry som
ligæder.
Vidste du, at:
- Akvarieforsøg har vist, at blankål kan være aktive i 6 år
uden at tage føde til sig.
- Åleblod er giftigt, men virkningen forsvinder ved
tilberedning.
- Ål kan blive meget gamle. Man har dokumenteret kendskab
til en ål på 88 år.
- Ålen er en varmtvandsfisk, der har sit vækstoptimum ved
25°C.
- Ålen kan, udover via gællerne, også optage ilt igennem
huden.
Overtro og
fortællinger – ålekonger og hestehår!
Ålen har altid været forbundet med mystik og overtro. Den gådefulde fisk ligner
ikke sine artsfælder, hvilket helt sikkert har bidraget til fortællingerne.
Eksempelvis troede man tidligere, at ålen opstod af hestehår eller af åleslim.
Det var også først i 1896 at man fandt ud af, at ålen havde flere meget
forskellige stadier i sin udvikling. Indtil da troede man, at der var tale om
forskellige arter af ål og at i det tidlige stadie hvor ålen ligner en lille
fladtrykt fisk, var en særlig fiskeart. Indtil da troede man, at ålen stammede
fra en lille sølvbille.
Man sagde tidligere, at fiskeren blev ”ålekonge” hvis han bed hovedet af den
første ål. Når man var ”Ålekonge” ville ålene altid følge en. Endvidere bragte
det uheld med fangsten hvis han ikke selv spiste efterårets første ål. Sådan er
der masser af fortællinger og overtro som omhandler ålen.
Fighteren og
overleveren!
Ålen er helt i særklasse. Den har en forsvarsmekanisme og
overlevelsesinstinkt som overgår de fleste fisk. Ålen kan flytte sig både i
vand og over land. Dens små gæller gør nemlig, at den delvis kan ånde gennem
huden. Ålen er desuden slimet, hvilket hjælper den mod udtørring, når den snor
sig på land. Slimen kan i øvrigt hos nogle mennesker fremkalde en allergisk
reaktion hvis den kommer i åbent sår.
Giftigt blod
Ålen er også giftig. Det vil sige, at dens blod er det. Hvis man får
åleblod i et åbent sår, kan det medføre kvalme, opkastninger og kraftig
hovedpine. Og hvis det kommer i øjnene, kan det virke ætsende og give
betændelse. En dosis på bare 0,2 ml åleblod pr. kg kropsvægt indsprøjtet
direkte i en hund skulle være dødelig! Heldigvis forsvinder giftvirkningen ved
tilberedning når ålen koges/steges.
Flere af vores nordiske nabolande bryder sig ikke om at
spise ål, men det er en meget populær spise i Danmark.
Fakta om ålen!
Den europæiske ål (Anguilla anguilla) er en fisk som ligner en slange. Ålen
er slimet og bliver normalt op til 60-80 cm lang. Dog kan den under særlig
optimale forhold blive dobbelt så lang. Ålen er et natdyr, hvilket er en af
årsagerne til, at den har så store øjne. Den er et bunddyr som mest lever af
små fisk og rogn, men er ikke kostforagter og tager hvad den kan finde!
Ål kan blive rigtig gamle. I følge Naturhistorisk Museum
i Århus kender man ål på 88 år!
Ålen er almindelig i Danmark, men bestanden som helhed
er i tilbagegang.
Der er stadigvæk en del uopklaret når det kommer til Ålens livscyklus. Det man
ved, er at ål svømmer til Sargassohavet for at gyde. Det man ikke ved er,
omstændighederne herfor, da man endnu ikke har fanget en gravid ål eller
overværet parringen. Ynglen driver med Golfstrømmen til Nordafrika og Europa.
En rejse som tager mellem 12-15 måneder. Her forvandles de til glasål. Efter en
tid ændres de til gulål. Efter 5-12 år er de kønsmodne og blevet til blank-ål
og det er nu de begynder deres rejse tilbage til Sargassohavet. En vandring på
4-7000 km.
Et stykke røget ål.
Stykker af røget ål til smørrebrød.
Se en dejlig opskrift på stegte ål med råstuvede
kartofler HER
Se flere forskellige opskrifter med ål HER