Logo

Klassisk sylte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Klassisk sylte


Lav din egen, smagfulde sylte, der smager fuldstændig fantastisk, og er en klassiker på bordet og et hit hos dine gæster til julefrokosten.

Hjemmelavet sylte, der gerne serveres med sennep og rødbeder til.

 

# Ingredienser

1 kg svinebov eller nakke

375 g svær

8 laurbærblade

1½ dl god lagereddike

20 g salt

5 g stødt peber

2 blade husblas

 

* Tilberedning

Tilberedning

Sværen koges i 1 l vand for svagt blus og under låg i 2 timer sammen med 8 laurbærblade samt 1½ dl god lagereddike. 

Derpå sies suppen og den afkogte svær kasseres.

 

Kødet skæres i tern og koges i suppen i ca. 1½ time til alt er fuldstændig mørt. 

Derpå tages kødet op i en skål og krydres med 20 g salt og 5 g peber.

Så lægges det i passende forme fx foliebakker som kun skal fyldes ¾ op.

Den let afkølede suppe smages evt. til med lidt mere eddike, salt og peber og tilsættes 2 blade husblas for en sikkerheds skyld.

Suppen burde stivne af sig selv, men det er ærgerligt hvis den ikke gør det, og med lidt husblas er du på den sikre side. 

Fordel suppen over kødet og rør lidt rundt i formene.

Sæt sylterne køligt i et døgns tid.

Server med godt rugbrød, syltede rødbeder og stærk sennep.

 

Tips: Hvis du fryser sylte, kan den risikere at gryne lidt ved optøning, men det kan afhjælpes ved at lune den forsigtigt op og derpå afkøle den igen i køleskabet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.337 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her