Logo

Brændende kærlighed 3

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brændende kærlighed 3


Lækkert med bacon. Bacon har en særlig plads i det traditionelle danske køkken, Her giver vi opskriften på en gammel kending, selvom vi ikke kunne modstå fristelsen til at blande lidt æbler i kærligheden. 2 personer. Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 20 min.

 

#

150 g baconterninger

2 løg

1-2 æbler

 

Kartoffelmos:

600 g melede kartofler

1 dl mælk

25 g smør

salt og peber

Tilbehør:

persille eller purløg

rugbrød

*

Sæt kartoflerne over at koge i letsaltet vand i ca. 20 min.

Steg baconterninger gyldne og sprøde på en middelvarm pande, og læg dem til afdrypning på køkkenrulle.

Pil løgene, og snit dem fint.

Vask og udkern æblerne, og skær dem i både.

 

Steg løgene gyldne på panden i det afsmeltede baconfedt.

Vend æblebåde i løgene, og tilsæt bacon.

Lad det simre, til æblerne er varme. Smag til med salt og peber.

Hæld vandet fra kartoflerne, og mos dem.

Rør varm mælk i mosen, tilsæt smør, og smag til med salt og peber.

Anret kærligheden på kartoffelmos med grønt drys og server brød til.

 

Tips: Erstat evt. ½ af kartoflerne med rodfrugter som selleri, pastinak eller persillerod.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.113 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her