Logo

Vildand med savojkål og bagte blommer med creme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vildand med savojkål og bagte blommer med creme


Der er jagtsæson for vildænder og hjorte fra september til januar, og det er en dejlig afveksling fra det opdrættede kød, vi almindeligvis spiser og så er det ofte både mere smagfuldt og mindre fedt.

 

Vildand med savojkål og svampe

Arbejdstid: 40 min. Koge-/stegetid: ca. 45 min.  Fryseegnet. 4 personer

 

#

2 gråænder eller andre vildænder (plukkede og rensede)

eller 1 stor kylling eller hane

50 g smør

1 dl hvidvin eller vand

salt og friskkværnet peber

 

Savojkål med bacon:

1 savojkål

100 g røget bacon

200 g svampe (fx bøgehatte)

 

Tilbehør:

brød eller kartofler

*

 

DUP ænderne med køkkenrulle.

Brun dem i smør på alle sider i ca. 10 min. i en tykbundet gryde.

Tilsæt vin eller vand, og krydr med salt og peber.

Steg i ca. 40 min. under låg.

Stik i lårene med en kødnål.

Kødet er gennemstegt, når saften er klar og ikke rød.

 

SNIT kålen i strimler.

 

SKÆR baconstykket i terninger.

 

STEG baconstykkerne i en tykbundet gryde, til fedtet smelter fra.

Tilsæt kålen, og steg under omrøring.

Tilsæt evt. lidt vand, hvis det bliver for tørt.

 

STEG de rensede svampe på en tør pande i nogle min.

Bland dem med kål og bacon.

 

SKÆR brystkødet fra benene, og skær det i skiver.

Server vildanden med kål, bacon og svampe og evt. brød og kartofler.

 

Vildand med savojkål og bagte blommer med creme

 

Bagte blommer med creme

Blommer til dessert? Ja, det smager fantastisk godt! Server også gerne med lækker creme, og du har en super velsmagende dessert, dine gæster vil glædes over.

Arbejdstid: 15 min. Bagetid: ca. 20 min. 4 personer

 

#

8-12 store blommer

2 spsk sukker

1 dl hvidvin eller hyldeblomstsaft

200 g cremefraiche 18%

2 friske æggeblommer

2-3 spsk flormelis

*

 

VASK blommerne, og prik dem med en gaffel.

 

DRYS sukker i bunden af et ovnfast fad, og hæld vin eller saft i.

Læg blommerne i fadet, og sæt det i ovnen ved 200 °C i ca. 20 min., afhængigt af hvor modne blommerne er.

 

ØR cremefraiche med æggeblommer og flormelis.

 

SERVER de lune blommer med cremen.

 

Vildand med savojkål og bagte blommer med creme

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.561 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her