4 personer
Tilberedningstid/arbejdstid: Ca. 1 time
Pandekager:
2 æg
180 g hvedemel (3 dl)
½ tsk. groft salt
3 ½ dl mælk
olie til stegning
fyld:
20 g ingefær
1 fed hvidløg
150 g hvidkål
2 gulerødder (150 g)
1 spsk. olie
150 g hakket oksekød
100 g bønnespirer eller svampe, f.eks. shitake
1 ½ tsk. groft salt
peber fra kværn
1 æggehvide
olie til friturestegning
Pandekagedej:
Pisk æg, mel og salt sammen.
Pisk mælk gradvist i så dejen bliver glat.
Sæt den i køleskab mindst en halv time.
Fyld:
Skræl ingefær og riv det fint.
Pil og knus hvidløg.
Fjern evt. grove yderblade fra hvidkålen.
Skær ca. 3 cm af toppen og læg kålhovedet med skærefladen nedad.
Skær kålen i stykker uden om stokken.
Snit kålen i fine strimler (ca. 5 cm lange).
Skræl gulerod og skær dem i fine strimler.
Varm olie i en gryde.
Sautér ingefær og hvidløg.
Tilsæt kødet og brun det.
Kom derefter kål og gulerod i samt evt. svampe i skiver.
Lad det småkoge 3-4 min. til kålen er faldet sammen.
Fjern gryden fra varmen og kom evt. skyllede bønnespirer i.
Krydr med salt og peber.
Steg pandekagerne (ca. 8 stk.) i olie på den ene side.
Kom fyldet på den stegte side af pandekagen i en stribe.
Pensl kanterne godt med sammenpisket æggehvide. Pak fyldet ind i pandekagen.
Bøj siderne ind, så fyldet ikke falder ud og rul den fast sammen.
Varm olie i en tykbundet gryde.
Olien fyldes ca. 5 cm fra grydens bund.
Hav altid et låg i nærheden. Hvis olien antændes, lægges låget hurtigt på, så flammerne kvæles. Oliens temperatur skal være ca. 180 °c - eller til en brødterning bliver lysebrun på et minut. Steg kun 2 eller 3 ruller ad gangen, så olien ikke bliver kold.
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Serveres straks.
Tilbehør:
f.eks.: Sursød sovs, sojasovs og kogte ris eller rissalat
Tip: Pandekager kan erstattes af rispapir (fås tørret og udblødes i vand) eller forårsrulledej (fås som frostvare). Forårsrullerne kan steges på pande i rigeligt olie.