Logo

Spareribs og coleslaw

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spareribs og coleslaw

 

Giv spareribsene et asiatisk twist, og server dem med en sprød coleslaw i hele salatblade som små skåle.

4 personer. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 45 min.

 

Spareribs:

1 kg spareribs i et helt stykke

1 tsk salt

3 fed hvidløg

evt. 5 kaffir-limeblade

 

Marinade:

½ dl sojasauce

½ dl sød chilisauce

2 cm ingefær

2 fed hvidløg

 

Coleslaw:

300 g spidskål

3 gulerødder

1 hjertesalat

3 forårsløg

1 dl mayonnaise

1 dl skyr eller cremefraiche

1 spsk dijonsennep

salt og peber

 

Tilbehør: kogte ris

*

 

Læg kødet i en gryde, dæk med koldt vand, og giv det et opkog.

Fjern skum fra overfladen, skru ned for varmen, og tilsæt salt, hele hvidløgsfed og evt. kaffirlime-blade.

Lad kødet simre i 45 min.

Rør sojasauce sammen med chilisauce, fintrevet ingefær og hvidløg.

Snit kålen fint, og riv gulerødderne groft.

Skyl og tør salaten i hele blade.

Snit forårsløgene fint.

 

Rør mayonnaise sammen med skyr og sennep.

Vend kål og gulerødder i dressingen, og smag til med salt og peber.

Anret coleslaw-salaten i de hele salatblade, og drys med forårsløg.

 

Tag kødet op, og lad det dryppe af.

Skær benene fra hinanden, og læg dem på en bagerist over en bradepande.

Pensl benene med marinaden, og steg dem under grillen i ovnen eller på en varm grill udendørs, til de er brune på alle sider.

Server spareribs med coleslaw og kogte ris.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.313 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her