Disse skønne pølser kan laves både i ovnen eller på grillen, så dem skal du vel prøve - er du alene så del opskriften med 4.
Tilberedningstid: 15 min. Til 4 personer
# Ingredienser
8-12 tykke frokostpølser
1 løg
1 stor syltet agurk
1-2 tsk mild sennep
lidt brun farin
4-6 tykke skiver mild ost
8-12 skiver bacon
* Tilberedning
1. Skær et snit på langs af pølserne, men ikke helt igennem.
2. Pil løget og hak det fint.
Hak også agurken fint.
Bland det i en skål og rør det sammen med senneppen. Smag til
med farin.
3. Kom fyldet i pølserne.
Skær osteskiverne en gang over på langs og læg en strimmel i
hver pølse.
4. Sno en skive bacon om hver pølse.
Hold den fast med tandstikker.
5. Grill pølserne i ovnen (ellerover en havegrill) til
bacon'en er sprød.
Vend dem en gang eller to.
6. Ristede pølsebrød, evt. med hvidløgssmør, smager godt
til.
I stedet for en salat kan du give rå grønsager til:
radiser, agurkestænger, selleristilke og små tomater.