Logo

Kyllingeburgere og mayonnaise med blåskimmelost

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingeburgere og mayonnaise med blåskimmelost

Trækul:      Direkte     

Gas:           Direkte/middel varme

Forberedelse: 30 minutter + afkøling. Stegetid: 15 minutter

 

500 g udbenede kyllingelår, uden skind - eller 450 g hakket kyllingekød

6 skiver bacon uden svær

1 spsk olivenolie

1 fed hvidløg, knust

1 skalotteløg, finthakket

2 spsk groft hakket frisk estragon

50 g brødkrumme

Mayonnaise med blåskimmelost:

1 æggeblomme

1 tsk Dijonsennep

1 ½ dl let olivenolie

1 tsk hvidvinseddike

75 g blåskimmelost

1 spsk hakket frisk purløg

4 burgerboller

 

A. Skær kyllingekødet i stykker og kom det i en foodprocessor.

Skær to skiver bacon i stykker og hæld dem ned til kyllingekødet.

Blend det groft.

Varm olivenolien op på en lille pande og tilsæt hvidløg og skalotteløg.

Lad dem stege i 1-2 min., til de er møre.

Tag løgblandingen af varmen, lad den køle af og hæld den over­skydende olie fra.

 

B. Hæld løgblandingen og derefter estragon og brødkrumme i kyllingefarsen. Tilsæt salt og peber og rør farsen godt sammen.

Del den i fire portioner.

Drys en smule hvedemel på hænderne, så farsen ikke klistrer, og form fire burgere.

Stil dem i køleskabet i ½ time.

 

C. Mayonnaise med blåskimmelost:

Pisk æggeblommen, sennep og rigeligt salt og peber godt sammen i en skål.

Pisk langsomt olien i, til blandingen er tyk og jævn.

Pisk eddiken i, smuldr osten og vend den i mayonnaisen.

Tilsæt hakket purløg og stil mayon­naisen i køleskabet, til den skal bruges.

 

D. Grill bacon skiverne i 8-10 min., til de er sprøde, og læg dem til side.

Pensl stegeristen med olie og grill burgerne direkte over mid­del varme i 15 min. Vend dem en gang under stegningen.

 

E. Rist burgerbollerne på grillen.

Læg salatblade på de nederste halvdele af bollerne.

Læg en kyllingeburger ovenpå, og øs en ske­fuld mayonnaise over.

Pynt med en sprød baconskive og læg den øverste halvdel af bollen på.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.569 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her