Logo

Grillstegt svinemørbrad med svampe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillstegt svinemørbrad med svampe

 

Når du grillsteger en svinemørbrad, bliver den dejlig saftig. Vi har også grillet svampe som tilbehør - lidt citronsaft og persille sætter prikken over i'et. Hvis du bruger en økologisk citron, kan du blande lidt fintrevet citronskal sammen med persillen - og måske også lidt hvidløg (a la gremolata).

Arbejdstid: 40 min. Stegetid: 25 min. 4 personer

 

# Ingredienser til :

1 stor svinemørbrad (500 g)

2 spsk. olie

salt og peber

400 g store svampe, fx portobello eller champignon

2 spsk olie

½ citron

1 bundt persille

 

Salat:

2 bakker spæde salater (200 g)

2 tsk dijonsennep

2 spsk hindbæreddike

3 spsk olie

salt og peber

200 g hindbær

 

Tilbehør: kogte nye kartofler

*


Sådan laves Grillstegt svinemørbrad med svampe:

Skær svampene i tykke skiver, i halve eller lad dem evt. være hele.

Pensl dem med lidt olie og steg dem gyldenbrune på en varm grill, til de er møre og har et fint mønster.

Læg dem på et fad, krydr med salt, peber, dryp med citronsaft og drys med hakket persille.

 

Afpuds mørbraden og pensl den med olie.

Læg den på grillen ved middelhøj varme.

Steg mørbraden gyldenbrun på alle sider ca. 25 min.

Tjek evt. med et stegetermometer; det skal vise 62-65 °C.

Krydr kødet med salt og peber og lad det hvile på et skærebræt under alufolie i 10 min.

 

Salat: Skyl og tør salaten.

Pisk sennep sammen med hindbæreddike og tilsæt olien.

Vend salaten med dressingen og smag til med salt og peber.

Drys salaten med hindbær.

 

Skær mørbraden i tykke skiver, anret med de stegte svampe, salat og kogte kartofler.

 

Tips: svinekød må gerne nydes rosastegt, hvis du foretrækker det. Hvis der er salmonella i svinekød, sidder bakterierne nemlig yderst på kødet, hvor varmen bliver høj under stegningen.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.560 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her