8-16 krebs alt efter størrelse
saften af 2 citroner
salt og peber
evt. 1 tsk stødt ingefær
friske salvieblade
olie
Krebsene flækkes på langs og marineres i citronsaft ½-1 time.
De drysses med salt, peber og evt. en anelse stødt ingefær.
De halve krebs sættes på spid skiftevis med friske salvieblade, pensles med olie og grilles ca. 3-4 minutter på hver side.
Krebs er svagt rosa, når de købes og farven forstærkes ved tilberedningen.
Der kan også bruges frosne krebs som tøs op før de flækkes.
De frosne krebs er enten blancherede eller kogte og er helt røde.
Frosne, forkogte krebs skal kun grilles et par minutter på hver side, friske krebs lidt længere alt efter størrelse.
Større krebs kan flækkes og pensles med olie og lægges direkte på grillen med kødsiden nedad.
Derefter vendes de med en tang og grilles på den anden side.