Få en lækker smag frem i din kylling og dit svinekød ved at bruge denne dejlige glasering. Denne portion rækker til 900 g kød eller fjerkræ.
5 cm frisk ingefær, skrællet
6 spsk klar honning
2 spsk tør sherry
groftrevet skal og saft fra 1 lime
salt og friskkværnet peber
Skær ingefærstykket over på midten.
Riv det ene stykke fint, saml det til en kugle og pres saften ud i en lille skål.
Skær resten af ingefæren ud i små strimler og rør det rundt i ingefærsaften med de øvrige ingredienser.
Hæld blandingen ned i en lille pande og lad det simre kraftigt i cirka 3 minutter til der er cirka halvdelen tilbage.
Lad det køle ned til det bliver tykt og sirupsagtigt.
Kom det på kødet 10 minutter, før det er færdigt.
Glasering vil give ekstra smag til dit grillede kød. Sukkeret karamelliseres langsomt over varmen og giver kødet en dejlig tyk og klistrende overflade. Det er bedst at komme glaseringen på halvejs gennem eller til slut under tilberedningen, da glaseringer har en tendens til at brænde på, hvis du ikke er forsigtig. De kan laves hurtigt, så det er bedst at lave dem, når du skal bruge dem.