Grillret til 4 Meatlovers
4 bovsteaks af svinekød uden fedtkant, 1 ½ cm tykke
Olie til pensling
BBQ-sauce:
4 ananasringe fra dåse
1-2 spsk ananassaft fra dåse
¾ dl chili tomatsauce
Revet skal af 1 citron
1 spsk rødvinseddike
1 stor rød chili med eller uden kerner
3-4 stilke friske koriander
½ spsk spidskommen
2 spsk rørsukker
Salat:
½-1 l sommerspidskål, fjern evt. de yderste grove blade
2 røde æbler med skræl og i tern
1 lille bdt fintsnittet forårsløg
1 grøn peberfrugt i strimler
Olie/eddike dressing i forholdet 2 ½:1
Salt og peber
*
Blend ingredienserne til BBQ-saucen og lad den trække et par timer i køleskab.
Dup kødet tørt og pensl det med lidt olie.
Grill kødet ca. 8 minutter på hver side.
Pensl med BBQ-saucen de sidste par minutter.
Snit kålen i fine strimler.
Anret grønsager og æbler på et passende fad.
Bland olie og eddike og smag til med salt og peber.
Tilbehør - Grillede hvede Tortillas:
Bred et tyndt lag hvidløgssmør ud over brødene. Fold dem til halvmåner og grill dem ½-1 minut på hver side.
Til kødelskeren som altid synes der er for lidt kød på grillen foreslår vi denne ret. En god stor bovsteak serveret med forfriskende sommersalat og grillede tortillas.