De helt små kyllinger kalder man i reglen daggamle kyllinger. Disse fodres med et kyllingefoder, der kaldes Startfoder. Startfoder eller kyllingestarter kan som navnet angiver anvendes til kyllinger fra 1. dag. Startfoderet skal indeholde det som kyllingen har brug for.
Ud over startfoderet kan man give dem undulatblanding, små hirsefrø, havregryn og efterhånden tilsætte lidt hakket grønt, evt. græs (proteinrigt) eller krydderurter, kværnet hvede, revne gulerødder, spirer eller mælkebøtter og et hakket æg. Startfoder skal indeholde op til 70 % korn.. Der kan også være tilsat sojaskrå.
Hjemmelavet startfoder:
50 % hvede,
25 % byg,
10 % havre,
15 % majs og ærter,
en smule god vitamin- og mineralblanding
en smule fiskemel, som ekstra proteinkilde (også rigt på aminosyrer)
Alt kværnes og serveres evt. med et hakket æg om dagen
Strandsand med de mange små sten kan tilbydes frit. Der kan også tilbydes grit, knust trækul og skaller. Alt sammen er med til at maven fungerer og at foderet optages optimalt.
I denne blanding er der ikke tilsat medicin af nogen art og man skal derfor være opmærksom på coccidiose.
Friskt vand:
Dyrene skal altid have adgang til friskt vand, hvad der er mindst lige så vigtig som foder. Stil aldrig vandtrugene lige i solen og sørg i vintermånederne for at vandet ikke fryser.
Efter to til tre uger kan kyllingerne spise hele korn. Måske lidt længere ved små dværgracer.
Selvom kyllingen er ganske lille, vil den elske at du finder en fed regnorm til den - Nyd synet!
Kokken Jamie Oliver med daggammel kylling og æg.
Hold dyrene i form.
Man opdager hurtigt om dyrene holdes i den rette form, gennem æglægning og den summen, der er i et hønsehus, når dyrene befinder sig vel. Står de stille i en krog eller sidder de dagen lang på pinden i huset og hønerne ikke lægger æg over en længere periode, er der noget i vejen. Det kan være utøj i huset, og der må gøres noget, sprøjtes for lus og mider. Det kan være orm og hønsene må have en ormekur, som er ganske let at give i foderet eller drikkevandet.
Ungdyrene, også kaldet store kyllinger, der kan undvære varme og altså er fjersatte, fodres med Voksefoder. Der overgås gradvis til æglægningsfoder ved at blande dette i voksefoderet. Som kornfoder gives knækfoder, der er knuste kornsorter. Her må man blande de forskellige kornsorter, og de mest almindelige er hvede, byg, havre og i vintertiden også majs.
Høns og dværghøns:
Til de voksne dyr (høns og dværghøns) køber man et standardfoder, der hedder Æglægningsfoder, samt kornfoder: hvede, byg, havre og majs, også kaldet Blandet-korn. Dette kan suppleres med lidt fra husholdningen f.eks. kartofler, brød, salat m.v., men man bør da passe på med kornfoderet, da hønerne let bliver for fede og dermed lægger færre eller slet ingen æg.
Grøntfoder:
Kyllinger, såvel som høns har godt af grøntfoder, men det bør snittes fint og altid være friskplukket. Grøntfoder gives flere gange dagligt, men ikke mere end der spises op. Det bør ikke ligge og visne i huset eller i volieren. Grøntfoderet er vitaminrigt, men der kan med fordel gives levertran, kalk og lidt jernvitriol i drikkevandet om vinteren.