Dej til ca 50 stk kager:
#
225 g hvedemel (ca. 3.75 dl)
1 tsk bagepulver
75 g koldt smør
100 g sukker (ca. 1.25 dl)
1 finthakket vaniljestang (hele stangen)
50 g smuttede, finthakkede mandler
2 tsk friskpresset citronsaft
1 æg (str. mellem)
Hvid og brun glasur:
100 g florsukker (ca. 2 dl)
1 ½ spsk koldt vand
½ spsk kakao
Pynt: guldstøv og sølvkugler
*
Dej: Bland hvedemel og bagepulver i en skål.
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen, til den ligner revet ost.
Tilsæt sukker, vaniljestang og mandler.
Kom citronsaft og æg i melblandingen og ælt dejen godt sammen.
Rul dejen ud, ca. 2 mm tyk, på et meldrysset bord.
Udstik figurer med forskellige kageforme.
Læg kagefigurerne på plader med bagepapir og bag kagerne øverst i ovnen i ca 7 min. ved 200°C.
Hvid og brun glasur: Rør florsukker og vand sammen til en tyk glasur.
Kom halvdelen af glasuren i en plastikpose.
Rør kakao i resten af glasuren, til den er ensartet brun.
Kom den brune glasur i en anden plastikpose og klip et meget lille hul i spidsen af begge poser.
Dekorer kagerne med glasur.
Pynt straks med guldstøv og sølvkugler og lad glasuren stivne.
Tips: Prik med en kødnål et hul i kagerne straks de kommer ud af ovnen. Bind fx en guldsnor i de afkølede kager og hæng dem på juletræet.
Fryseegnet: Ja, uden glasur