#
500 g skrubbefileter
1 dl hvidvin eller fiskebouillon
500 g tomater
2 peberfrugter
1 rødløg
1 fed hvidløg, presset
1 rød chili
5 kviste bredbladet persille
1 spsk olivenolie
1 spsk eddike
1 spsk akaciehonning
Havsalt og Peber fra kværn
Tilbehør: Kogt pasta
*
Tænd ovnen på 200°C.
Krydr skrubbefileterne med salt og peber, og rul dem sammen.
Læg skrubberne i et ovnfast fad, og hæld hvidvin ved.
Dæk skrubberne med et stykke bagepapir.
Damp skrubberne i ovnen i ca. 12 min.
Skræl og skyl alle grønsagerne.
Hak tomaterne fint.
Skær peberfrugter og rødløg i små tern.
Flæk chilien, fjern kerner, og hak chilien fint.
Vend tomater med peberfrugt, rødløg, hvidløg, chili og hakket persille.
Tilsæt olivenolie, eddike og honning, og krydr med salt og peber.
Server skrubberullerne med pasta og tomatsalsa.
Tips: I stedet for skrubbe kan du anvende ising eller rødspætte.
Rødløg kan erstattes af almindelig løg, men det gør salsaen stærkere og mere kraftig i smagen. Chilien kan undlades.
Bredbladet persille kan erstattes af kruspersille.