3 skiver/stk rugbrød.
3 stk pålæg fx. tunsalat, hambugerryg med tomat og kartoffel med lidt grønt.
2 stykker frugt fx. et æble og en banan eller agurk
1 stk grov bolle med salat/skinke/rød peber.
1 lille bæger yoghurt, købes i et supermarked.
Smør de 3 skiver rugbrød med plantemargarine fx Becel.
Smør fx. grovbollen med 2 skiver salat, 1 stk skinke og 4 skiver agurk.
Tips: man kunne evt. også have et par rugkiks med til den "søde" tand.
Tips til en sund
madpakke
Se hvordan du laver en sund madpakke til dit barn.
I gennem børnenes skoletid skal der for det meste smøres
madpakker - i hvert fald til de mindste. Det er ikke altid lige sjovt, og
sommetider kan det også give lidt diskussioner. Men det er altså stadig
vigtigt, at du sikrer, at dine børn har en god madpakke med hjemmefra, så du på
den måde ved, hvad de får at spise i løbet af dagen.
Det er en god idé at smøre madpakken, når I skal rydde af efter aftensmaden.
Ofte vil du nemlig kunne bruge rester fra aftensmaden som fx en frikadelle, et
kyllingelår eller måske en kartoffel.
En god madpakke
Det bedste er at komme ind i en god rytme allerede her fra starten af
skoleåret. Så er der en chance for, at du følger den i mange måneder. Godt
begyndt er halvt fuldendt.
Du får her et par tip til at sammensætte en god madpakke, som dit barn gerne
vil spise:
1. Rugbrød er det bedste valg, men alternativt kan du vælge grove
burgerlignende boller, som du lægger sammen med fx ost og skinke. At bage selv
er nummer et.
2. Grøntsager, som er skåret ud og klar til at spise, er ofte noget, som
hitter. Fx gulerødder i stave, blomkålsbuketter, rød peberfrugt i strimler og
cherrytomater. Læg grøntsagerne i en lille æske for sig selv.
3. Kom forskellige slags frugt skåret i både, der er lige til at spise, i en
lufttæt pose eller en lille beholder.
4. Ofte vil noget, som skal gnaves, fx æg og frikadeller, gøre sig bedre end
fladt pålæg.
5. Sørg for en sjov eller lækker ting i madpakken, som dit barn kan glæde sig
til. En lille hilsen, lidt rosiner, et billede, en samleserie - find selv på
noget, som gør madpakken til en daglig oplevelse.
Mangler du ideer, så se det store sandwich-galleri: HER