Det er herligt at tage sit eget hjemmebagte brød ud af
ovnen, specielt når bagningen er så enkel og går så let som den her. Sundt og
godt
• Fuldkornsmel indeholder masser af kostfibre som er gode
for fordøjelsen, og i melet findes også vigtige mineraler og vitaminer.
Forberedelse i, 30 min. Tilberedning 50 min. + hævning. Ca.
30 skiver
# Råvarer til Fuldkornsbrød hjemmebagt:
5 dl (300 g) grahamsmel
2 dl hvedemel med højt protein indhold
2 dl fuldkornsrugmel
1 spsk sesamfrø
1 spsk hørfrø
1-2 tsk tørret oregano
75 g gær (eller 1½ pakke tørgær)
1 tsk sukker
1 tsk salt
2 dl mælk
75 g smør eller margarine
*
Fremgangsmåde:
1 Bland alle melsorterne med sesam- og hørfrø samt oregano,
sukker, salt og evt. tørgær, eller opløs gæren i ½ dl vand.
Smelt fedtstoffet eller brug flydende margarine og bring det
i kog med 1 dl vand, bland med mælk og lad det blive 45-50 °C (37 °C for frisk
gær).
Rør mælkeblandingen i melet og ælt dejen smidig i ca. 5 min.
2 Drys lidt mel over og lad dejen hæve tildækket mindst 1
time ved stuetemperatur, til den er hævet til dobbelt størrelse.
3 Smør en aflang teflonbageform med lidt margarine.
4 Ælt dejen kraftigt, gerne i maskine ca. 5 min.
Læg dejen i bageformen og lad den hæve tildækket i
yderligere 15 min.
Varm ovnen til 200 °C
5 Pensl brødet med 2 spsk koldt vand og bag på nederste
rille i ca. 50 min.
Lad det svale af og vend det ud.
Tips & råd
Man kan uden problemer også bage brødet på en surdej.
Surdejsbrød smager fyldigere end almindeligt gærbrød og holder sig desuden
længere. Desuden vil det kalk- og jern-bindende fytin være spaltet og kroppen
kan lettere udnytte næringsstofferne fra brødet. Brug da yderligere 6 dl rugmel
og 1½ dl hvedemel og 2 dl mælk eller vand og lad det stå og syrne ved
stuetemperatur. Bland surdejen med dejvæsken og ælt den i melblandingen, ælt
meget godt. Brødet får en herlig sprød skorpe, hvis man sætter en skål med vand
i ovnen mens brødet bager.
PR. SKIVE: Energi: Kcal 105 = kJ 441
Kulhydrat 12 g Protein 3 g Fedt 3 g (26%) Fibre 2 g