Kartoffelsalat med hvide asparges er en lækker og frisk
hovedret, som er nem at tilberede. Samspillet mellem de nye kartofler, asparges og den smagfulde marinade giver en ret der smager
himmelsk
4 personer. Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 30 min.
# Ingredienser
Kartoffelsalat:
800 g skrubbede små kartofler - evt. nye
1 l vand
1 tsk groft salt
400 g skrællede hvide asparges i korte stykker
50 g ærteskud eller andre spirer
150 g agurk i små tern
½ tsk havsalt
4 æg hårdkogte og i halve
Rygeostdressing:
1½ dl cremefraiche 9%
100 g rygeost
3 forårsløg, finthakket
100 g syltede agurker i små tern
¼ tsk groft salt
Tilbehør:
240 g ristet rugbrød i skiver
*
Rør fraiche og rygeost sammen i en skål.
Vend forårsløg, syltede agurker og salt i dressingen.
Stil den tildækket i køleskabet i mindst 15 min. og smag til.
Bring kartofler og vand tilsat salt i kog i en gryde.
Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 16 min.
eller til de lige netop er møre.
Tag kartoflerne op med en hulske og kog aspargesene i
kartoffelvandet ved svag varme og under låg i ca. 5 minutter.
Lad aspargesene dryppe af i en sigte.
Fordel de lune kartofler og asparges i et stort fad.
Drys med agurk, ærteskud og salt og anret de varme, halve æg
på toppen.
Server straks sammen med rygeostdressing og ristet rugbrød.
Tips: Salaten smager godt sammen med marinerede sild.