Logo

Kødsauce til pasta

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ragu / Sugo /sovs
( 4-5 personer )

2 løg
2 gulerødder
1 tynd skive knoldselleri eller 3 stilke bladselleri
1 stort bundt persille
2-3 fed hvidløg
evt. en skive bacon eller pancetta (lufttørret/urøget/bugflæsk)
eller en tyk skive italiensk lufttørret pølse) (1)
lidt mere olivenolie
200 g hakket oksekød
1 spsk vineddike
1 lille kvist frisk rosmarin
½ tsk tørret oregano
½ tsk stødt korianderfrø
1 dåse flåede tomater (hakkede eller mosede med en gaffel)
1 lille dåse tomatpuré (ca. 2 spsk )
salt og peber
1-2 tsk sukker
1,5-2 dl vand

Gør løg, gulerødder og selleri i stand. Pil hvidløgsfeddene.
Skyl og tør persillen grundigt.
Kom løg, gulerødder, selleri, hvidløg og persille (og evt. bacon) i food-processoren.
Lad den køre til alt er finthakket. (Eller: Riv løg, gulerødder, bladselleri og hvidløg på rivejernet og hak persillen i persillehakkeren.
Eller: Skær grønsagerne i stykker og hak det hele med en stor kniv, én ting ad gangen og til det er meget finthakket.)
Sæt en stegpande over på fuldt blus og hæld lidt olie på.
Riv kødet lidt fra hinanden og kom det på panden.
Brun det omhyggeligt, brug pandespatelen til at vende det rundt og til at mase klumper ud med.
Hæld det brunede kød over i en tykbundet gryde og sæt den på blusset.
Tilsæt vineddiken, de hakkede grønsager og lidt mere olie (2-3 spsk ). Lad grønsager og kød stege sammen i 6-7 minutter, rør i gryden ind imellem.
Tilsæt rosmarin, oregano, korianderfrø samt flåede tomater og puré.
Rør det godt rundt og tilsæt salt, peber, sukker og vand.
Skru helt ned og lad kødsaucen simre under låg i 35-40 minutter.
Rør i den indimellem.
Smag kødsaucen til, måske skal der mere sukker eller salt i.
Kog spaghetti eller anden pasta til den er al dente og server den med raguen og lidt friskreven parmesan.

(1) Denne lille smule tørret og saltet svinekød - røget eller urøget - fungerer mere som et afrundende krydderi, end som reel substans. Den kan som nævnt udelades, men er en absolut gevinst for smagen. Baconen (eller hvad der nu vælges) kan finthakkes i food-processoren (eller med en skarp kniv) sammen med grønsagerne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.202 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her