Logo

Hummus bi Tahina

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hummus bi tahina er en pure lavet af kogte, purerede kikærter og tahin og krydret med blandt andet spidskommen.
Hummus bi tahina er en af standard-forretterne, de såkaldte rnezze, i den arabiske verden, hvor man får den serveret på en tallerken, drysset med paprika og stænket med olivenolie. Man fylder også hummus i pitabrød.

250 g kikærter
2 dl tahin
2 dl olivenolie
2 fed hvidløg
saften af 1 citron
ca. 1 spsk spidskommen
ca. 1 spsk friskklippet eller ½ spsk tørret mynte
evt. et drys paprika
salt og friskkværnet peber

1. Sæt kikærterne i blød aftenen før. Kog dem næste dag i frisk vand i små to timer. De skal være meget møre.
2. Kom dem i blenderen med hvidløg, det meste af olien og lidt af citronsaften. Blend massen, til den har konsistens som mayonnaise. Kom lidt vand i, hvis den er for tyk.
3. Kom massen i en skål og rør tahin og spidskommen i. Smag til med citronsaft, salt og peber og kom evt. mere spidskommen i. Smagen skal være ret fremtrædende.
4. Hummus holder sig i mange dage i køleskab.

eller:

125 g kikærter
2 spsk tahin
½ citron, saften af
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg, presset
salt
½ tsk gurkemeje
½ bundt persille

Pynt:
olivenolie
stærk chilisauce/-pasta

Dagen før brug sættes kikærterne i blød i rigeligt vand, de skal udblødes mindst 12 timer. Herefter koges de uden salt ca. en time til de er meget møre.
De blendes med de øvrige ingredienser og en anelse af kogevandet, til det har konsistens som salve. Tilsæt mere vand efter behov. Der skal smages godt til med salt, ellers bliver smagen for fad.
Pyntes med lidt olivenolie og lidt stærk chilipasta eller -sauce.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.171 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her