Den belgiske nationalspise frites kan tilberedes på flg. måde:
Skræl og skyl ½ kg kartofler (gerne sorten Nicolas).
Skær ud i stave a 1 x 1 x 7 cm og bred dem ud på et klæde, men lad dem ikke komme i nærheden af vand, så stivelsen trækkes ud af dem!
Varm 3 ½ kg oksefedt op til 160° i en frituregryde, kast friterne i og giv dem ca. 5 minutter.
Dryp friterne af i ½ time på fedtsugende papir.
Varm fedtet op til 180-185°, læg friterne i igen og giv dem ca. 1 minut, til de er smukt gyldne og sprøde.
Dryp friterne af, læg dem på fedtsugende papir, drys med salt og server omgående.
Tips: Oksefedt giver bedre smag og smukkere farve, men jordnøddeolie kan anvendes i stedet!