Den klassiske
caesarsalat består af romainesalat med parmesanost, brødcroutoner og en skøn
dressing. Vi har udvidet den med friskstegt perlehønebryst - kylling er også godt.
Arbejdstid: 25 min.
Stegetid: 15 min. 2-4 personer
#
2 perlehøne- eller
kyllingebryster
½ spsk olie eller
smør
1 romainesalat
50 g parmesan
Croutons:
2-4 skiver landbrød
2 spsk olie
1 fed hvidløg
Dressing:
1 æggeblomme (evt.
pasteuriseret)
2 ansjosfileter
1 fed hvidløg
1 spsk revet
parmesan
½ spsk
sherryvinaigre
et stænk
Worcestershiresauce
1 dl neutral olie
salt og peber
*
Krydr fjerkræ-brysterne
med salt og peber og brun dem på en pande med smør eller olie.
Skru ned til middelvarme
og steg dem ca. 7 min. på hver side.
Læg dem på en
tallerken til afkøling.
Skær skorperne af
brødet og skær krummen i terninger.
Steg brødterningerne
gyldne i olie, dryp dem med presset hvidløg og steg lidt mere.
Læg dem på et stykke
køkkenrulle.
Dressing: Kom alt
undtagen olien i en blender og kør det jævnt.
Tilsæt olien lidt
efter lidt.
Hvis dressingen
bliver for tyk, kan den fortyndes med lidt vand.
Smag til med salt og
peber.
Skyl og slyng
salaten og pluk den i lidt mindre stykker.
Fordel den på 2-4
tallerkener og dryp med lidt dressing.
Fordel fjerkræskiver
og croutoner over salaten.
Høvl flager af
parmesan over og server med ekstra dressing.
TIPS: Du kan udelade
ansjosfileterne i dressingen og smage til med lidt ekstra Worcestershiresauce.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin