Logo

Byens frækkeste remoulade

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Således har en kunde navngivet vor remoulade, så det kalder vi den også selv. Du må begynde i god tid, da grundlaget er hjemmelavet pickles. Prøv og oplev selv

# Ingredienser 
Pickles
500 g gulerødder
500 g blomkål
500 g bønner
1 rød peberfrugt
1 agurk
100 g salt
Sød eddike

Dag 1:
1 l. lagereddike
300 g sukker
5-6 laurbærblade
Hele sorte peberkorn
1 hakket løg
 
Dag 2:
1 spsk karry
1 spsk gurkemeje
1 tsk cayenne­peber
2 tsk paprika
1 spsk Colman's senneps­pulver
 
Jævning: Hvedemel, vand
 
Remoulade:
200 g 80% mayonnaise
40 g sukker
Saften af ½ citron
ovenstående pickles efter behag

* Tilberedning 
Pickles: Skær de friske grønsager i ca. 1 cm store stykker eller tern, bland med salt og dæk med koldt vand. Lad trække 1 døgn.
 
Sød eddike, dag 1: Kog alle ingredienser sammen og lad trække til dag 2.
 
Dag 2: Si krydderier og løg fra, kog eddiken op igen og tilsæt alle ingredienser under dag 2.
Pisk eddikela­gen godt igennern under kogning.
 
Hæld pickles-grønsagerne op i et dørslag, lad dryppe af et øjeblik og kom dem i den kogende eddikelage.
Kog atter op på kogepunktet, pisk jævningen sammen og tilsæt under omrøring, til pickles'en får konsistens som en tyk sauce.
Pas på, at den ikke brænder på!
Lad pickles'en koge igennem under opsyn og tag så gryden af blusset.
Fordel pickles'en på passende bøtter og glas.
Luk dem til, når de er kølet af.
Pickles kan opbevares uden til­sætningsstoffer i ca. 1 måned på køl.
Anvend pickles til tatar, oksebryst osv. eller til remou­lade:
 
Remoulade: Pisk mayonnaise, sukker og citronsaft sammen i en skål, til sukkeret er opløst.
Tilsæt ca. 2-­2½ del pickles i forhold til mayonnaisen - efter smag.
 
Pandestegte rødspætter:
Brug friske fisk, selvom de er lidt dyrere!
Varm lidt god vindruekerneolie og en dygtig klat smør op i en pande ved god varme, til smørret er blusset af og tager farve.
Fold fileterne på tværs på midten med den hvide skindside indad, vend dem i hvedemel.
Jeg gentager: Fisk skal steges ved god varme, så de danner skorpe og får farve, og skal helst kun vendes en gang!
Server de friskstegte fiskefileter med en citronbåd, godt rugbrød og selvfølgelig Byens frækkeste remoulade.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.008 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her