1 stor kalveschnitzel, banket flad, pr. person (evt skinkeschnitzel)
salt
hvedemel
sammenpisket æg
fint rasp
svinefedt eller olie
Kødet bankes så tyndt som muligt.
Drysses med salt og vendes i hvedemel.
Ægget piskes sammen med 1 spsk koldt vand som schnitzlen vendes i.
Pas på at der er æg over det hele.
Til sidst vendes kødet i fint rasp.
Det almindelige er for groft.
Kødet steges i rigeligt godt varmt fedtstof.
Den skal svømme.
Af og til kommer man lidt af fedtstoffet over schnitzlen.
Den skal være pæn gylden.
Tages op af panden og drypper af på køkkenrulle.
Serveres kun med citron (ingen fisk, peberrod og kapers).
Som tilbehør:
Ris og en blandet grøn salat.
Eller kartoffelsalat med olie/eddikemarinade og grøn salat.
Tips: i Wien serveres aldrig hverken anchovice eller kapers til.
Dette er den rigtige måde man servere Schnitzel på i Wien.