600 g lammekoteletter
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret timian
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt kanel
3 spsk olivenolie
Tabouleh
3 dl bulgur
6 dl grønsagsbouillon
2 peberfrugter (rød og gul)
1 lille agurk
salt
1 bdt forårsløg
1 spsk citronsaft
citronskal af ¼ økologisk citron
2 spsk olivenolie
1 bdt frisk mynte
1 bdt frisk koriander
Tilbehør:
Grillede pitabrød
Læg de optøede lammekoteletter i en marinade af oregano, timian, spidskommen, kanel og olivenolie, og lad dem trække mindst 1 time i køleskabet.
Kog bulgur i grønsagsbouillon ca. 12 minutter for svag varme og under
låg.
Halver peberfrugterne, fjern kernerne og tryk dem flade.
Grill peberfrugterne på skindsiden, til skindet er mørkt og bobler op. Læg peberfrugterne til afkøling 5 minutter i en pose, træk skindet af og skær dem i strimler.
Skræl agurken, flæk den på langs, fjern kernerne og skær den i skrå
skiver.
Drys agurkeskiverne med groft salt og læg dem til afdrypning et kvarter i en sigte. Skyl og dup tør. Snit forårsløgene.
Rør bulguren sammen med citronsaft, reven citronskal og olivenolie.
Kom peberfrugt, agurk og forårsløg i og smag til med ekstra salt og peber.
Drys salaten med mynte og koriander blade.
Grill lammekoteletterne 2-3 minutter på hver side og krydr med salt og
peber.
Grill pitabrødene på hver side, skær dem i mindre stykker og spis dem
til lammekoteletterne sammen med tabouleh.