2 stk tortilla (ca. 18 cm i diameter)
Dressing:
50 g kvark 5+
½ dl surmælksprodukt naturel med højst 1,5 g fedt pr. 100 g
1 tsk ravigotte (sød mild sennep)
salt
peber
Fyld:
¼ honningmelon (ca. 100 g melonkød)
30 g spegeskinke eller røget filet
¼ bk.lucernespirer (ca. 25 g)
1/8 iceberg (ca. 40 g)
1 tomat (ca. 80 g)
Dressing:
Alle ingredienserne til dressingen røres sammen i en skål.
Dressingen smages til med salt og peber.
Fyld:
Honningmelonen skrabes fri for kerner.
Melonen skrælles, og melonkødet skæres ud i tynde skiver .
Icebergen skylles og snittes fint.
Tomaten skylles og skæres i tynde, halve skiver .
Tortilla:
Dressingen smøres ud på tortillaerne.
Lucernespirer, iceberg og tomatskiver fordeles henover de 2 tortillaer.
Melonskiver og spegeskinke lægges oven på grønsagerne.
Tortillaerne rulles sammen og pakkes ind i husholdningsfilm, til de skal spises.
Servering:
Tortilla med fyld serveres med en skål grov råkost eller snack grønsager til.
Variation:
Fyldet i tortillaen kan varieres efter ønske. Spegeskinken kan erstattes med fx tun, kogte skinkestrimler eller en rest kyllingekød. Honningmelonen kan byttes ud med ananas, og tortillaerne kan erstattes med pitabrød.