Logo

Syltede grønne valnødder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Syltede grønne valnødder


Valnødderne skal plukkes, før de begynder at forstene, allersenest midt i juli.

Valnødderne gennemstikkes på kryds og tværs og lægges i koldt vand.

Vandet udskiftes mindst een gang dagligt, og efter 14 dage er nødderne sorte som svesker.

Så koges de halvmøre, ca ½ time, i vand.


Derpå laves en lage af 1 dl vand, 1,5 dl eddike og 1 kg melis (til 1 kg nødder).

Når lagen er kogt, lægges nødderne i og koger helt møre, ½-1 time. 


De tages op med hulske og lægges i kruk­ke, overhældes med lagen og står tildækket i andre 14 dage.

Nu hældes lagen fra, koges op, afsvales og tilsættes ½ dl god rom eller arrak og en halv stang flækket vanilje.

Lagen hældes atter over frugterne.


Som man vil forstå, er denne opskrift kun for folk, der ganske bestemt ved, at de skal være hjemme fjorten dage i højsomme­ren.
På den anden side er resultatet umagen værd - Det er en lækker dessert.


Syltede grønne valnødder

Valnødderne skulle være klar til at blive høstet sidst i juli eller måske lidt før.


Info: Valnøddetræet er kendt siden middelalderen og ved Svendborg er fundet 700 år gamle valnøddespån.
Frugten er kendt i farmakologien og bladene sælges endnu på nogle apoteker. I et skrift fra 1648 læser man: "Enhver for­sigtig og forstandig husmoder nedsylter ved Skt Hans de grøn­ne umodne valnødde-frugter, som værner mod pest og styrker maven". Det bruger man stadig på Ærø.


Barken og frugtskallen indeholder stærke pigmenter, der i århundreder er brugt til at farve uldgarn i nuancer af brunt. Også hår og skæg farves af udtrækket, ligesom huden kan gøres sortbrun af valnødsaft. De grønne skaller og tørrede bla­de farver snapsen sort, og H.C. Andersen fortæller et sted om skikken at drikke sort snaps i sørgetiden.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (30 stemmer)
Siden er blevet set 18.126 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1374709-08-2023 12:36:09 madABC.dk
Vedr. syltede grønne valnødder Opskriften er nu tjekket og OK. 1 dl vand, 1,5 dl eddike og 1 kg melis (til 1 kg nødder).
1374608-08-2023 18:47:51 Ann
Passer vandmængden virkelig? 1,5 dl?
1374304-08-2023 13:26:12 Birgitte
Kan det virkelig passe at det kun er 1 dl vand? Ikke en liter vand til 1,5 dl eddike?
1372216-07-2023 12:49:44 Lisbeth
Hvorfor bliver mine ikke sorte som de plejer.? Har været i vand nu i 10 dage og skiftet dagligt 🤔
1300228-08-2020 19:42:24 Ditte
Hvor længe kan de syltede valnødder mon holde sig efter sidste step hvor man kun koger lagen op igen?
1233412-08-2018 15:20:05 madABC.dk
Nødderne koges til de er møre, det tager 1-1½ time
1233312-08-2018 14:48:17 Kathrine
Hvor længe tager det ca at koge dem halvmøre? Tænker møre er dobbelt tid :-) Lyder mega lækkert!!

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her