½ kg strømminger gøres i stand, udbenes, skylles, løber godt af og indgnides med salt og peber. 25 g smør røres sammen med en lille skål kaviar. Hermed smøres fileterne, der rulles sammen. I et smurt gratinfad lægges et lag af 3-4 kogte kartofler i skiver, der stryges med 2-3 tsk god sennep. Herpå lægges fileterne. Overhældes med 25 g smeltet smør. Sættes i en varm ovn ved 175°. Efter 10 min. tages fadet ud, og fisken overhældes med en blanding af 1 dl tyk fløde og ½ dl velsmagende tomatpure. Sættes atter i ovnen i ca. 10 min.