Logo

Stegt ribbensteg med rødløgskompot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1-1.2 kg ribbenssteg
1 spsk groft salt
2 laurbærblade
8 kryddernelliker
Evt. røde peberkorn
 
Rødløgskompot:
3 rødløg
4 dl rødvin
4 spsk rødvinseddike
3 spsk honning
1 stjerneanis
persille til pynt
 
Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - men undgå at ridse i selve kødet.
Hvis slagteren har ridset stegen så gå den efter, nogle gange er ridsningen ikke dyb nok – især ikke i siderne.
Kom groft salt, knækkede laurbærblade, nelliker og peberkorn ned mellem alle sværene.
Læg alufolie i bunden af bradepanden.
Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt. Sæt bradepanden med stegen midt i en kold ovn.
Tænd ovnen på 200ºC og lad stegen stå i ca. 1 ½ time, til kødet er gennemstegt.
Tag stegen ud af ovnen. Skulle sværen ikke være helt sprød, så brun stegen efter ved 250ºC.
Lad stegen hvile i ca. 20 minutter uden at være dækket til.
Kødet kan serveres varmt eller koldt.


Rødløgskompot:
Pil rødløgene og hak dem groft. Kom løgene i en gryde med rødvin, eddike, honning og stjerneanis og lad det koge ved middel varme - til de begynder at mørne, og lagen forsvinder ind til en næsten sirupsagtig konsistens.
Det tager 30-40 minutter. Smag til med salt og peber og pynt med persille ved servering.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 792 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Lars Løkke’s parti Moderaterne
Effektiv reklame - klik her