4 skinkeschnitzler af inderlår, ca. 500 g
1 spsk dijonsennep
4 skiver spege- eller pålægsskinke
1 spsk frisk eller 1 tsk tørret basilikum
1 spsk olie
1 dl vand
evt. saucejævner
kødsnor eller ufarvet bomuldsgarn
200 g tørret pasta eller 300 g frisk
20 g smør
2 gulerødder
½ squash, 150 g
1 dl fløde 13%
2 spsk frisk eller 2 tsk tørret basilikum
Læg schnitzlerne mellem plastposer og bank dem tynde med en kødhammer.
Dup kødet tørt med køkkenrulle og smør et lag sennep på schnitzlerne.
Læg skinken ovenpå og drys med basilikum, salt og peber.
Rul dem sammen og bind med kødsnor eller bomuldsgarn.
Brun rullerne på alle sider i olien.
Hæld vand ved og steg kødet under låg ved svag varme i 10 minutter.
Tag rullerne op og lad dem hvile indpakket i alufolie i 10 minutter.
Jævn evt. skyen til sauce og smag den til.
Fjern snorene og skær rullerne i tynde skiver.
Kog pastaen som angivet på emballagen.
Smelt smørret i en gryde, kom de groftrevne gulerødder og squash i og damp dem let i 2-3 minutter.
Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.
Kom pastaen i gryden, varm den igennem og bland den med de smørdampede grønsager.
Drys finthakket eller tørret basilikum over ved servering.