700 g skinketern 2x2x2 cm
½ tsk salt
1 stor gulerod
1 løg
5 hele sort peber
500 g nye gulerødder
1 blomkål
250 g grønne asparges
30 g smør
1 dl hvedemel
1 bundt kørvel
Tilbehør: 1 kg nye kartofter
Sæt skinketernene over i en gryde med koldt vand og giv dem et opkog.
Hæld kødet op i et dørslag og skyl det i koldt vand.
Sæt det over i en ren gryde med 1 l kogende vand.
Tilsæt salt, gulerod og løg i stykker samt hel peber.
Lad kødet koge ved svag varme under låg i 20 minutter.
Imens ordnes de nye urter: Skrub gulerødderne, befri dem for top og
del dem evt. i halve (hvis de er lange).
Del blomkålen i buketter.
Skær de nederste 1-2 cm af de grønne asparges, og skær dem i 5 cm
lange stykker.
Kassér urterne i suppen og hæld suppen op i et målebæger.
Smelt smør i en gryde og rør melet i.
Spæd med ¾ l suppe.
Lad saucen koge igennem og si den over kødet.
Tilsæt gulerødder og blomkål og lad retten koge ved svag varme under
låg ca. 5 minutter.
Tilsæt asparges og lad dem koge med i yderligere 5 minutter.
Vend friskhakket kørvel i retten og smag til med salt og peber.
Servér med nye kogte kartofler.