8 stk
¼ agurk, skrællet og skåret i tynde skiver
½ tsk salt
2 tsk finthakket frisk mynte
1 drys sukker
¼ tsk citronsaft
45 g blødt smør
4 tynde skiver af et lille brunt eller hvidt brød, uden skorpe
peber
myntekviste til pynt
Læg agurkeskiverne i en si og drys dem med salt.
Pres en underkop ned over dem og stil dem til afdrypning i 30 minutter.
Bland imens mynte, sukker, citronsaft og smør i en skål, til det er blødt og cremet.
Smør brødskiverne.
Klap agurkeskiverne tørre med køkkenrullepapir og fordel dem over 2 skiver smurt brød. Krydr med peber.
Læg de resterende brødskiver over og pres dem sammen.
Skær sandwichene i pæne små kvadrater eller stave.
Arranger dem på et serveringsfad og pynt med myntekviste.
Bemærk: Ved særlige lejligheder kan sandwichene stikkes ud i fine faconer ved hjælp af forskellige kageudstikkere.