Rabarberkompotten er smagt til med honning og friskkværnet peber. Undlades peber, eller tilsættes den først til allersidst, kan der med fordel tilberedes en dobbelt portion, da kompotten også er skøn til desserter. Rabarberkompot kan holde på henkogningsglas hele sommeren, hvis den står køligt.
6-8 stilke rabarber.
2 spsk honning.
Evt. 1 spsk rå rørsukker.
Kværnet peber
Skær rabarberne i grove stykker.
Kom dem i en gryde med honning og eventuelt sukker, hvis rabarberne er meget syrlige.
Smag på dem, inden sukkeret tilsættes.
Lad rabarberne småsimre til kompot og smag til med kværnet peber. Hæld kompotten på skoldede glas.