2 løg skæres i tynde skiver og brunes let i smør. 8 æg piskes sammen med 3 dl mælk og lidt salt og peber. Massen hældes på løgene, og æggekagen tilberedes. De røgede sild, som er befriet for ben og skind, varmes i ovnen. Halve tomater ristes i smør. Når æggekagen er næsten færdig, lægges de røgede sild i stjerneform på æggemassen med en halv tomat mellem hver sild og fyldes med ærter. Drysses med fintskåret purløg. Sættes endnu lidt i ovnen. Når æggekagen er færdig, serveres den med pommes sautes og agurkesalat.