4 rødtunge fileter
1 stor artiskok
2 tomater
1 lille bdt hakket purløg
10 hakkede nicoiseoliven
2 dl hvidvin
1 dl fiskefond
Citronsaft
50 g fiskefars
20 g spinat
2 dl piskefløde
Salt, peber
Blanchér, afskind og befri tomaterne for kerner.
Skræl artiskokken, skær ¼ af den i meget tynde strimler enten på en pålægsmaskine eller med en tyndskræller.
Friter de tynde artiskokstrimler i hed olie.
Kog resten af artiskokken og skær i små tern.
Hak purløget.
Skær ligeledes tomaterne i tern og bland med artiskokken og de hakkede oliven.
Krydr med salt og peber.
Blend fiskefarsen med blancheret vreden spinat.
Smør farsen på det der var rødtungefileternes skindside.
Rul rødtungefileterne sammen fra hale mod hoved og damp i lidt vand og hvidvin.
Hæld væden fra, når rødtungerne er dampet næsten færdige og lad fisken trække under låg.
Kog væden ind med 2 dl piskefløde til passende konsistens.
Smag til med salt peber og citronsaft og si saucen.
Anretning:
Fordel tomat-, artiskok- og oliventern midt på tallerkenen.
Stil herpå 2 halve rødtungepaupietter.
Kom purløg i saucen og hæld den omkring anretningen.
Pynt med friterede artiskokchips ("strimlerne") samt purløgsstrå.