1 skive franskbrød eller surbrød med smør
200 g friskpillede fjordrejer eller grønlandske rejer
Læg de friskpillede rejer på brødet på følgende måde:
Hoved og hale skal ligge samme vej ned igennem brødet og op i en pyramide.
Kogning af fordrejer:
1 ½ kg levende fjordrejer
4 l vand
2 spsk salt
Kom vandet i en gryde og bring det i kog.
Lad det spilkoge, inden rejerne kommes i.
Lad dem koge op.
Tag gryden af og hæld rejerne i et dørslag, lad koldt vand rinde over rejerne til de er afkølede.
Kom saltet over rejerne og vend dem rundt.
Lad dem hvile på køl i ½ time.
Herefter er det bare at gå i gang med at pille, pille, pille ...
Tips: Der er sæson for fjordrejer fra april til oktober. Hvis man kan få fjordrejer, skal man bruge dem, ellers kan de erstattes af de grønlandske rejer, som er store og flotte. De er selvfølgelig også lettere at pille.