Logo

Perlehøne i Römertopf

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 perlehøne (ca. 1,2 kg)
salt og peber
1 løg
2 æbler
2 stilke citrongræs
1 spsk smør

Tilbehør:
150 g sorte bønner
½ l vand
½ tsk salt
1 løg
1 laurbærblad

Desuden:
2 tomater
2 peberfrugter (gul og grøn)
1 kvist frisk timian

Læg bønnerne i blød i rigeligt koldt vand – dagen FØR.
Læg stegesoen/lergryden i vand, der dækker. Lad den ligge ca. 1 times tid.

Skyl perlehønen, tør den godt og krydr den ind- og udvendigt med salt og peber.

Pil løget og hak det groft. Skræl æblerne og fjern kernehuset.

Skær æblerne i både. Fjern det yderste lag af citrongræsstilkene og skær den i mindre stykker.

Fyld det hele i perlehønen og luk med kødnåle.

Tag lergryden op af vandet og læg fuglen i med brystet opad.

Pensl brystet med smeltet smør. Læg låget på og sæt stegesoen i den kolde ovn.

Sæt ovnen på 200ºC og lad hønen stege 1 ½ - 1 ¾ time.

Prik i låret med en kødnål – hvis saften der pibler ud er klar, er hønen færdig.

Kasser iblødsætningsvandet og kog bønnerne i frisk vand, tilsat salt, peber, løg og laurbærblad. Lad det koge ca. 45 minutter under låg.

Skold og flå tomaterne. Fjern kernerne og skær tomatkødet ud i strimler. Skyl peberfrugterne, fjern frøstol og kerner og skær også peberfrugterne ud i strimler. Giv peberfrugterne et kort opkog i letsaltet vand.

Tag låget af lergryden og lad hønen stå nogle minutter, inden den serveres, skåret i passende portionsstykker.

Server bønner, tomat, peberstrimler til og pynt med korianderblade.

 

Tips: Retten kan også tilberedes med en kylling i stedet for en perlehøne. Citrongræs kan eventuelt erstattes med citronsaft, som dryppes over æblerne inden de lægges i perlehønen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.341 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her