Logo

Pasta med porre og jordskokkecreme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

2 skiver lyst brød uden skorpe (80 g)
250 g rensede jordskokker
3 dl hønsebouillon
2 dl letmælk
2 fed hvidløg
1 spsk olie
saft af ½ citron
150 g bacon i tern
250 g jordskokker i tern
1 spsk olie
400 g fettuccini (båndpasta)
3 porrer i strimler på langs
½ bdt hakket persille
 
Læg brødet i blød i vand.
Kog jordskokkerne møre i hønsebouillon og mælk ca. 20 min.
Pres brødet for væde og kom det i en blender eller foodprocessor med
jordskokker, bouillon, mælk, olie, citronsaft og hvidløg.
Blend det helt glat og smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft.
Hold det varmt.
Steg baconen på en tør pande til det er knapt sprødt.
Tag baconen op og kasser fedtstoffet.
Steg jordskokker i tern i olie på den samme pande til de er pænt gyldne,
6-8 min.
Vend bacon i og smag til med salt og peber.
Bring pastaen i kog i rigelig letsaltet vand.
Kog porrerne med de sidste 5 min. af pastaens kogetid.
Hæld vandet fra og bland pasta med jordskokkecreme.
Server med de ristede jordskokker og bacon.
 
Tips: Jordskokker skal skrubbes godt eller skrælles. Vælg så ensartede
og store knolde af jordskokker som muligt og skræl dem med en lidt
skarp urtekniv. Skær alle sideknolde af og skræl først hovedknolden.
Alt efter tålmodighed kan du så skrælle sideknoldene efterfølgende.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.133 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her