1 oksemørbrad på ca 1000 g
½ l fløde, kaffefløde kan også bruges.
ca 500 g champignon, helst friske.
250 g gorgonzola ost (efter smag)
evt. lidt hvidvin 1-2 dl (efter smag)
salt og peber
smør eller olie til grydestegning
Brun oksemørbraden på alle sider i en gryde. Krydr med salt og peber.
Mørbraden tages af og lægges i et smurt ovnfast fad.
Skær champignon ud i passende størrelse og læg dem ved stegen, tilsæt
fløde.
Fordel gorgonzolaen rundt på stegen og på champignonerne.
Fadet sættes ind i forvarmet ovn ved 180°C og steges i ca 20-30 min. alt
efter tykkelse og hvor rød den skal være.
Stegen tages op og lægges i alufolie og skal hvile i ca 15 min.
Imens stegen hviler, hældes champignon og væden op i en skål som derefter sies groft så der stadig er lidt af gorgonzolaen tilbage.
Hæld champignon ved stegen når den er blevet skåret ud og klar til
servering.
Resten af fløde/gorgonzola væden kan laves til en lækker sauce, ved at
tilsætte lidt hvedemel og evt. mere gorgonzola, fløde/mælk samt salt og peber.
Som tilbehør kan bruges feks. røsti kartofler, salat eller ovnbagte
grønsager.
Tips: Man kan også bruge en anden slags oksekød istedet for oksemørbrad, fx. roastbeef eller couvette. Følg da stegeinstrukserne på kødets pakke og tilsæt ingredienserne på samme måde som beskrevet ovenfor.