Logo

Marineret sild -

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 store, islandske eller 6 mindre, udvandede spegesildefileter (ca. 500 gram sild)
4 dl lagereddike
evt. ½ dl vand (og ikke mere, ellers bliver silden kludet)
1 ¾ -2 dl sukker efter smag
et par laurbærblade
6-8 hele sorte pe­berkorn
evt. 4-5 hel alle­hånde
1-2 løg.
 
Tør de udvandede fileter og læg dem i et halvdybt fad, eller skær dem i pas­sende stykker og læg dem lagvis med krydderierne i glas eller krukke med blyfri glasur.
Kog eddiken op med sukkeret (og evt. vand, smag på lagen men tænk på, at silden mildner eddi­kesmagen), og lad lagen blive helt kold, før den hældes over sildene.
For varm lage smelter fedtet ud af silden, så der dannes landkort på overfladen og det er synd.
Lad silden trække koldt, gerne i kø­leskab og mindst 1 døgn, før der spi­ses af den.
Den genvinder hurtigt spi­setemperatur på frokostbordet.
Det ser flot ud at anrette hele spe­gesildefileter på en isblok og silden holder sig frisk og kold.
Sørg for, at silden ikke kommer i direkte kontakt med isen, det går ud over smagen.
An­ret den på tang, på grøn dild eller på skivede løg og lad den ikke vente for længe. Server den marinerede sild med friskskivede løg.
Man kan, udover til selve serveringen, komme løgskiver i marinaden.
 
Det er svært at få sild fra tønde, men en god fiskehandler kan gøre det, med gode spegesildefileter.
En tøndesild skal udvandes 2-3 døgn i rigeligt, koldt vand, der skal skiftes med 3-4 timers mellemrum, til silden er tilpas salt, ikke for skarp ikke for fad. Smag på den. Fileter fra fiske­handleren er af og til parate til brug, af og til skal de udvandes ½-1 døgn. Spørg ham.
Hele sild fra tønde skal filetteres og afskindes efter udvanding.

Karrysild -

Med den marinerede sild har man også udgangspunktet til en karrysild:

Bland lige dele (letpisket) fløde og mayonnaise og smag til med karry.

Man kan spare lidt på fløden. Bland eller anret med hårdkogte æg, salta­gurker og dild. Fordel det over hele sildefileter eller bland det med stykker af den.

 

Glarmestersild -

En klassisk, svensk opskrift - derovre hedder en glarmester en glasmastare:

Læg 4 udvandede spegesildefileter lagvis med skiver af en lille gulerod, 2 rødløg, det hvide af en porre, 3 cm pe­berrod i tynde skiver, 10 hele, hvide peberkorn, 6 hele allehånde, 1 tsk gule sennepskorn og 2-3 laurbærblade.

Dæk rigeligt med kold eddikelage som angivet herover til den marinere­de sild, og lad glasmastaresillen træk­ke koldt 2-3 døgn før der spises af den.

 

Sherrysild -

Udskift ½-¾ dl af eddiken med halv­tør (ikke sød!) sherry.

Fremgangsmå­de som herover.

Pynt med smalle por­re- eller løgringe og tynde, blanchere­de gulerodsmønstre. 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.315 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her