4 personer
16 mørbradbøffer (2 svinemørbrad)
16 skiver bacon
4 porrer
40 g Roquefort (kan udelades)
120 g Gorgonzola
5 dl piskefløde
Dijonsennep
Persille
Salt og peber
Ris og/eller grøn båndspaghetti
De 16 bøffer krydres med salt og peber og smøres på den ene side med dijonsennep. Vikl et stykke bacon om hver bøf. 4 porrer skæres i skiver og lægges i et smurt, ovnfast fad. (Man evt. kan svitse dem let i en gryde først). Fordel mørbradbøfferne i fadet. Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 200°C i ca. 30 min. til bøffer/bacon er brunet. 40 g roquefort og 120 g gorgonzola smeltes i en gryde med 4-5 dl piskefløde. Finthakket persille tilsættes, inden saucen hældes over bøfferne. Retten står i ovnen ca. 20 min. mere.
Serveres med ris og/eller grøn båndspaghetti og flûtes.