500 g hakket lammekød
1 æg
2 spsk hvedemel
½ dl skummet- mini- eller letmælk
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 tsk tørret rosmarin
1 spsk rapsolie til stegning
Rør lammekødet sammen med æg, hvedemel, mælk, finthakket løg, presset hvidløg, rosmarin, salt og peber.
Farsen kan med fordel hvile i køleskabet ½ time før den formes til
frikadeller.
Form farsen til ca. 15 frikadeller, som steges sprøde i olien på en pande
ca 10 minutter.
Serveres med fx. kartoffelsalat, syltede agurker og gulerødder i fine stave.
Tips: Hvidløg kan udelades