Logo

Kyllingeragout med ingefær og ris / wok

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 couverter

250 g basmatiris
6 forårsl.øg
6 små gulerødder
500 g kyllingebrystfilet
salt og peber
4 tsk Maizena
4 spsk planteolie
200 g soyabønnespirer
1 tsk st. ingefær
4 spsk risvin
4 spsk soyasauce

Skyl risene grundigt i en sigte under den kolde hane og bring dem i kog i dobbelt så meget vand. Tilsæt lidt salt og lad dem småkoge under låg ved lav varme.

Rens forårsløgene, skyl dem og skær dem i tynde ringe. Skræl gulerødderne, skær dem over på langs og så i mindre stykker.

Skær kyllingekødet i tynde skiver på tværs af fibrene. Drys skiverne med salt og peber og vend dem i Maizena.

Varm wokken op og hæld olie i. Steg kødet under omrøring, tag det op og hold det varmt. Damp forårsløg, gulerødder og de skyllede soyabønnespirer 5 minutter i wokken; rør rundt af og til. Smag til med ingefær, risvin og soyasauce. Bring det hele i kog og smag til med salt og peber.

Anret grønsagerne på tallerkner, læg kødet ovenpå og server basmatiris til.

Ingefær har en markant, lidt skarp aroma. Dens aromatiske olier gavner fordøjelsen og styrker immunforsvaret. Frisk ingefær har mere smag end st. ingefær og har også større virkning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 1.009 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her