4-6 personer
1 stor kylling på ca. 1600 g (eller andet fjerkræ)
Fars:
100 g små broccolibuketter
200 g hakket kalve- og flæskekød
100 g markchampignon
2 spsk hvedemel
1 dl mælk
1 æg
1 tsk salt
Friskkværnet peber
1. Kog broccolibuketterne i lidt vand i 2 minutter, og overhæld dem med koldt vand.
2. Hakket kød blandes med finthakkede markchampignon, hvedemel, mælk, æg, salt og peber, og røres til en fars med fast konsistens.
3. Lad farsen hvile i køleskabet, mens kyllingen udbenes.
Udbening af kylling:
1. Skær evt. de yderste vingespidser af.
2. Læg kyllingen på brystet og skær et snit ned langs den ene side af rygsøjlen.
3. Løsn eller fraskær kødet fra ribbenene. Skær tæt ned langs begge sider af skroget.
4. Skær skulderknogler og lårknoglernes øverste led igennem.
5. Fortsæt rundt langs skroget, så dette helt frigøres. Undgå at skære igennem skindet ved brystbenet.
6. Skær overlårskødet frit fra lårbenet, idet knæled samtidig gennemskæres. Underlår og vinger udbenes ikke.
Kyllingen er nu klar til at blive krydret, fyldt med fars og sammensyet eller lukket med kødnåle.
Farsering af kyllingen:
1. Kyllingen krydres indvendigt med salt og peber, der gnides let ind i kødet.
2. Kyllingen sys sammen i ryggen eller lukkes med kødnåle.
3. Farsen fyldes i, og enderne lukkes ved at sy eller ved hjælp af kødnåle.
4. Kyllingen drysses med salt og peber, og lægges i et ovnfast fad med brystet opad.
5. Steges midt i ovnen i 11/4 - 1 ½ time ved 200?C. Kyllingen er færdigstegt, når kødsaften er klar – ikke rød. Ønskes sprødt skind, hæves temperaturen til 225ºC de sidste 15 min.
--