1000 g kirsebær
Lage:
3 dl lys vineddike
600 g sukker
12 hele nelliker
4 hele allehånde
2 tsk Atamon
Skyl kirsebærrene. Klip halvdelen af stilken af og læg bærrene i et glas eller en krukke.
Kog en lage af vineddike, sukker og krydderier under omrøring til sukkeret er opløst. Skum og hæld den kogende lage over bærrene, og lad dem trække 2 døgn.
Hæld lagen fra og giv den et opkog og tilsæt Atamon.
Hæld igen lagen over kirsebærrene og luk til med det samme.
Lad kirsebærrene trække et par uger før der spises af dem.
Velegnet til røget kød, pateer og som snacks.