800 g flåede rødspætter
krydderurter(evt. basilikum, persille, dild eller en blanding heraf)
1 ½ dl rasp
300 g rosenkål
3 skiver bacon
2 rødløg
salt
peber
olie/smør
Rødspætte:
Rasp og krydderurter blendes til raspen får en grøn farve. Tilsæt lidt salt og peber. Rødspætterne vendes i raspen og steges i halv smør/olie i ca 2-3 min. på hver side.
Rosenkål:
Begynd med at koge kålene i letsaltet vand i ca. 5-7 min. afhængig af størrelse. Skær bacon og et halvt rødløg i fine tern og sautér det i en gryde. Tilsæt de kogte rosenkål og sautér videre i ca. 2 min. Smag til med salt og peber.
Rødløgssauté:
Snit løgene i meget tynde strimler og sautér det i lidt olie på en pande. Smag til med salt, peber og lidt krydderurter.
Server retten med små kartofler evt. med skræl, citron og smørsauce.