4 tykke svinekoteletter
1 spsk sennep
hvedemel
50 g smør
1 citron
½ dl tomatpùre
2 spsk mørk farin
½ kg kartofler
1 dl vand
Koteletterne smøres med sennep, vendes i hvedemel med salt og peber, og brunes i noget af smørret, hvorefter de lægges i et ovnfast fad.
En tynd citronskive lægges på hver og en ½ spsk tomatpùre på hver citronskive.
Puddersukker drysses over.
Kartoflerne skrælles, skæres i tykke skiver og brunes i resten af smørret.
Salt og peber drysses over og de lægges i fadet ved siden af koteletterne.
Panden koges af med lidt vand og hældes over kartoflerne.
Fadet dækkes med folie og sættes i ovnen ved 200ºC i ¾ time.