400 g Filet Royal
1 spsk olie
salt og peber
Mild karryolie:
50 g mandler
1 skalotteløg
1 dl olie
1 spsk karry
1-2 fed hvidløg
½ æble
2 tsk groft salt
Tomat-dildkompot:
2 tomater
1 bundt dild
½ skalotteløg
skal af ¼ citron
Tilbehør: Brød
Kødet:
Dup Filet Royal tør med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Lad olien blive varm på en pande ved god varme.
Brun hurtigt kødet på alle sider og læg kødet i et ovnfast fad.
Sæt det i en kold ovn.
Tænd ovnen på 160ºC og steg kødet i ca. 30 minutter.
Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 58-60ºC.
Tag kødet ud af ovnen og lad det afkøle. Stil det i køleskab.
Skær kødet i papirtynde skiver og anret dem portionsvis på tallerkener.
Mild karryolie:
Rist mandlerne på en tør pande. Hak dem meget groft.
Skær skalotteløg i tynde skiver. Varm olien i en gryde.
Tilsæt karry, løg og hvidløg hakket fint.
Lad det koge ved svag varme nogle minutter til løgene er klare.
Tilsæt æbler i små tern og mandlerne.
Lad det koge i yderligere et par minutter. Smag til med salt.
Lad olien køle af. Smag til med salt igen, evt. også lige før servering.
Kom 1-2 spiseskefulde over kødet - gerne ½-1 time før servering.
Tomat-dildkompot:
Skær et kryds i toppen af tomaterne. Kom dem i kogende vand.
Efter fem-ti sekunder løsner skindet sig. Kom dem i koldt vand.
Fjern skindet. Skær tomaterne i tern på 1x1 cm.
Hak dild, hak løget fint og riv citronen.
Bland det hele med tomaterne. Smag til med salt og peber.
Anret kompotten oven på kødet.